Dødemandsbjerget

Året er 1817. Negerslaven Jan Leton er netop blevet sat i land ud for Skagens kyst som en gave til byfoged Ole Christian Lund. Solgt til en amerikansk kaptajn har Jan måttet forlade sine familie i Charleston. Han er mærket af savn og livet som slave, men som byfoged Lunds tjener bliver det ham, der virkeliggør byfogedens livsdrøm: grundlæggelsen af Skagens første plantage.

Fiskerdatteren Maries stedmor drukner sig, og snart forsvinder den døve halvbror. Marie er nu alene med sin far, der syg af sorg og skam har lukket helt af for omverdenen. Hun får ansættelse hos byfoged Lund, som hun har en mistanke om har en andel i tragedien.

Dødemandsbjerget fortæller Jans og Maries historie. Hvordan deres skæbner ufrivilligt fletter sig ind i hinanden - to eksistenser, hvis indre og ydre ikke passer ind i det lukkede samfund. Det er også en historie om Skagen, inden de første maleres ankomst. Et afsides samfund i en ubarmhjertig natur, hvor sandet, havet og vinden sætter spillereglerne for menneskenes liv.

Pressen skrev:

Elegant komponeret roman om det hårde liv på Skagen før malernes indtog
Det er en ingen munter eller lys Skagenhistorie, læseren stifter bekendtskab med, idet det brølende hav, det sviende sand, melankolien og den tærende blæst tvinger menneskene i knæ. Også læseren i lænestolen kan mærket det knasende sand i både øjne og mund. Og det er ikke nogen ringe forfatterindsats.
Af Mette Winge/Politiken

Løfterig debut
Henrik Ventzel skriver godt og får tegnet to fine psykologiske portrætter af de to hovedpersoner Marie og Jan. Men også deres omgivelser lever, så man får en fin fornemmelse af, hvor nøjsomt liv på Skagen var, ind de senere så berømte malere dukkede op og banede vejen for dagens mere mondæne turist liv. En løfterig romandebut.
Af Henrik Tjalve/Flensborg avis

Det er en helt fantastisk læseoplevelse, hvor man bare bliver revet med fra første side. Bogen er et overflødighedshorn af smukke og detaljerige beskrivelser af menneskesindets krinkelkroge, datidens sæder og skikke og usikkerheden ved det anderledes. Umådeligt velskrevet og fortalt i et dejligt roligt tempo.
Af Britta Voergaard Poulsen/Litteratursiden.dk

Disse romanpersoner er ”ikke gode til ord”, som Marie siger det, men det er forfatteren til gengæld og formår at lukke os ind i deres verden uden at den kunstneriske udtryksrigdom forstyrrer den psykologiske troværdighed. Sproget har en kraft og fylde, der en sjælden gang kan strejfe det gammelmodige, dog uden at være arkaiserende – snarere formidler det en stemning af det tidløse og klassiske. Usædvanligt og stærkt gået af den debuterende forfatter.
Af Otto Pretzmann/Nordjyske

Sanseligt sprog
Det er en medrivende og næsten lydefri roman, debutanten Henrik Ventzel har fået skrevet.
Romanens stærke sider er dels dens præcist udtrykte indføling i tanker og emotioner hos så forskellige mennesker, som dem der bevæger sig omkring i Skagen 1817-1828, dels dens påpegning af nogle sociale og psykologiske skævheder:
...sanseligt sprog, der får læseren til at høre sandets hvislen, bølgernes brølen og de spæde træers susen og til at lugte fisken i gryderne og tjæren på træ og tovværk. Man har sand på gulvtæppet efter endt læsning.
Af Palle Juul Holm/Sentura


Sandet springer fra siderne
...det er en spændende og velkomponeret historie. Efterhånden som historien skrider frem afsløres hvordan disse menneskers skæbner griber ind i hinanden. Skønt alt foregår i et sindigt tempo, gribes man som læser af spændingen. Miljøet skildres med fin indlevelsesevne og øje for billeder. Man skutter sig i efterårsstormen, mærker lugten af saltvand, hører suset fra havet og frem for alt kan man føle sandet, der er overalt.
Af Birgitte Skov-Jakobsen/FOLKEKIRKEN i København



Skildringerne af miljøet er maleriske, og stemningen i det lille lukkede samfund intens og mærkbar, især frygten for det fremmede, det anderledes og det uheldbringende er tydelig. Samtidigt er romanens tempo roligt, og det maleriske går undertiden over i rent stilleben med mange detaljer, der bidrager til roen, men ikke til handlingen.
Af Birte Strandby/Bogvægten


Henrik Ventzels debutroman er en velskrevet historie baseret på virkelige hændelser.
Dødemandsbjerget" er Henrik Ventzels debutroman, og den er en meget velskrevet en af slagsen, som er nem at leve sig ind i.
Af Radio 100FM


Dødemandsbjerget er Henrik Ventzels debutroman, og han gør det flot.
Bogen er særdeles velfortalt, fængslende og spændende, så det er en debut, der vil noget. Tillykke til forfatteren.
Af Ib Ahnfeldt-Mollerup/www.god-bog.dk




Køb bogen her : http://www.boghallen.dk